Styrk jeres forhold på parweekend

Kunne I godt tænke jer at lære hinanden bedre at kende? Som par føler I måske, at I bør kende hinanden ud og ind. Derfor kommer det også nogle gange bag på folk, når man pludselig møder hinanden i situationer, hvor man har svært ved at genkende den opførsel, man har hver især, eller hvor det er svært at bunde. Måske der er nogle ting, I har svært ved at få talt om i jeres relation?

Det kan man heldigvis gøre noget ved. Styrk parforholdet med et kursus for par, hvor I kommer på en weekend sammen og får værktøjer til at tale om det, der er svært, og hvor I vil blive guidet gennem tiltag, der skal styrke jeres relation sammen. Det kan være svært at sige ja til i første omgang, men for mange viser det sig virkelig at være noget, der gør jer gavn.

Tag på en rejse sammen

Et forhold er som en rejse, der aldrig ender. I er begge i en konstant udvikling, både personligt og sammen. Der kan være mange variabler, der har ændret sig, fra I fandt sammen i første omgang. Måske en ny bolig, et nyt job, måske der er kommet børn i familien. Alt sammen er noget, I gør sammen og vokser med opgaven, men det kan også være noget, der gør nogle ting mere udfordrende for jer.

Det er i de tilfælde, det er så enormt vigtigt, at man kender til hinandens styrker og svagheder og ved, hvordan man bedst håndterer det. Måske du har svært ved at læse din partner, når vedkommende er ked af det eller vred, eller du ikke ved, hvordan du skal gå til vedkommende. Det er noget af det, I kan lære at blive bedre til på en parweekend – men det kan også handle om, at I skal blive bedre til at udnytte positive stunder.